Jul & nytår 2009
Dette er Marmaris, i marinaen mod syd bor jeg under den røde plet.
14 dages ferie alene i Pinocchio

Den 21.12.09, kl.14:05

Efter at have hjulpet Claus med at lave hans jagtmiddag fredag efter skoletid, lykkedes det at komme til Århus først på aftenen. Lørdag formiddag blev der pakket og klaret, så jeg kunne tage toget til Amager og spise/snakke/sove/vågne hos Hanne og Sekker. Søndag tog jeg til Lyngby og besøgte Lars. Her fik jeg alle praktiske oplysninger om Pinocchio, så han kunne være tryg ved at sende mig af sted. Søndag aften og nat tilbragte jeg hos faster Hanne i Hellerup. Mandag middag fulgtes vi ad til lufthavnen. Hanne skulle med fly til Bergen, for at sejle cruise langs Norges vestkyst, mens jeg skulle den anden vej mod syd, for at få lidt lys og varme og ikke mindst ro.
Nu sidder jeg i en røgfri CPH-airport og venter på tid til booking. Her er satme mange folk. Det er som om hele Scandinavien skal af sted i julen, så jeg må nok hellere booke i god tid.


Den 21.12.09, kl. 23:55 tyrkisk tid.

Efter en ganske udmærket flyvetur med god mad, gratis øl og ikke så forbandet mange skrigende unger sidder jeg nu i Istanbuls indenrigslufthavn. Her er godt nok kedeligt og intet Internet. Jeg skal booke kl. 06:20 og flyve kl. 07:05. Planmæssig ankomst i Dalaman kl. 08:20, herfra er der så 1½ time i bus til Marmaris og Pinocchio. Hvis jeg sidder i Pinocchio om 12 timer, så er jeg en glad lille dreng.

Den 22.12.09, kl. 02:50

I lufthavnen har jeg mødt en flink mand fra Sverige der skal besøge sin mor i det østlige Tyrkiet. Han kunne finde ud af Internettet og han er ryger, så vi hygger.
Ismail Topuz, er navnet.

 

Den 23.12.09, kl. 10:34

Så kom jeg endelig med indenrigsflyet til Dalaman kun 1 time forsinket. Det var en flot tur over bjergene i klart vejr. I Dalaman tog jeg en bus direkte fra lufthavnen til Marmaris. Desværre var endestationen uden for Marmaris by. Jeg kunne tage en Dolmus-bus ind til centrum og skifte til en anden bus, for at komme ud til marinaen. Jeg var totalt smadret af træthed, efter ikke at have sovet i 24 timer, så jeg tingede en god pris med en taxa, der kørte mig direkte til marinaen. Lars havde fortalt mig, hvor Pinocchio ligger, så efter lidt søgen fandt jeg hende. Hun ligger med 1½ meter afstand med hækken til kajen, så jeg skulle springe om bord. På daværende tidspunkt stolede jeg ikke vildt meget på mine balanceegenskaber, så jeg entrede nabo båden og kom på den måde ombord på Pinocchio. Her ligger en planke, jeg har lagt ud som adgangsbro, men det krævede alligevel noget balance at få bagagen ombord. Nå, men jeg tog tænderne ud, så jeg kunne have tungen lige i munden.

Efter en times tid havde jeg klargjort båden og lige pakket det vigtigste ud. Kl. var nu 11:30 og solen skinnede fra en skyfri himmel, så jeg satte mig i cockpittet med en kold og slappede af. Desværre står der et stort telt lige bag båden, og det skygger for solen mellem kl. 12 og 14:30. I skyggen er her kun 15 grader, så det er lidt træls. Men pyt med det! Det er pragtfuldt igen at være ombord. Mit stressniveau er dalet kraftigt. Jeg orkede ikke at finde en bus ind til byen for at proviantere, så det mest nødvendige blev indkøbt hos havnens købmand. Det var fandeme dyrt, så det gør jeg ikke mere. Kl. 17 gik jeg på restaurenten og fik deres fremragende fiskeret med pasta. Desværre var jeg så træt, at jeg måtte efterlade ½ delen af maden og vinen. Tjeneren var da også forbløffet og spurgte, om jeg ikke kunne lide maden. Den var rigtig god, men jeg var for træt til at have appetit. Efter endnu en balanceakt var jeg i Pinocchios kahyt og glædede mig over min fremsynethed. Jeg havde redt køjen før jeg gik, så jeg kravlede direkte under dynen og faldt durk i søvn. Jeg har virkeligt slappet af, for jeg vågnede først her til morgen kl. 8. Nu har jeg fået min kaffe, Fernet, smøg og løst en krydsord. Solen er ved at få fat og temp. stiger langsomt. Natten var faktisk rimelig kold. Jeg mærkede det ikke under soveseancen, men da jeg satte de bare fødder på dørken her til morgen krympede det hele på mig. Den var kold. Jeg skal huske at købe et par sutsko i byen.

Kl. 19:25

Jeg var en tur i byen i eftermiddag. Minibussen Dolmus kører hver hele time og det koster kun 8 kr. Turen varer et kvarter, og det er en flot tur rundt om bugten. Gårsdagens indkøb af proviant hos den lokale på havnen var rimelig dyr, så jeg prøvede et supermarked i byen. Det var meget billigere, men prisniveauet for dagligvarer er næsten de samme som i Danmark. Dog fandt jeg et par yndige sutsko til 6 kr., de er så smukke at jeg kunne krumme tæer, men det er der ikke plads til (se billede). De passer perfekt til en kold dørk.

En lang vandslange har været hevet ud af Pinocchios utallige gemmere, og vand er fyldt på tankene. Det er ikke drikkevand, men forbrugsvand. Aftensmaden er nu færdig, og bliver serveret om lidt. Nu vi er ved indtag og udtag, så må jeg hellere få skilt toilettet ad i morgen. Lars mener, det er stoppet i indløbet til holdingtanken. Det bliver nok et værre lortearbejde, da jeg skal afmontere slangen i bunden, og den er givet fyldt hele vejen op til den anden ende, man ikke kan få af (shit, mand).

Her er dejligt stille, og jeg vil nyde min mad før dynen og Kpt. Blåbjørn kalder.


Den 24.12.2009, kl. 15:00

Maden og Kpt. Blåbjørn var så fængslende, at jeg først sent i nat tørnede ind. Det var hyggeligt, og det kan jo kun lade sig gøre fordi, jeg ingen forpligtigelser har vedrørende børn, julegaver, and, flæskesteg, rødkål og julehygge. Jeg hygger mig gevaldigt uden.

Efter at have sovet længe og have overstået mit vågn-op-ritual, måtte jeg i gang med toilettet. Lars havde hjemmefra advaret mig mod, at der kunne sidde en prop i toppen af indløbsrøret til holdingtanken. Så jeg skulle løsne røret for neden. ”Og han havde skam købt et fint tøndebånd lige til at bruge, om jeg fik lyst”! Jo tak, tøndebåndet lå lige ved siden af toilettet. Nu er ”Efes” jo vanddrivende og der er et stykke vej til havnens toilet, så i gang måtte jeg. Jeg havde heldigvis fjernet dørken og alt andet fra rummet før, jeg gik i gang. 2 skruer blev løsnet og alskens %&#”!* væltede ud af røret uden, jeg havde en mulighed for, at sætte en spand under (der er ikke plads). Al ravagen flød nu rundt i bunden af rummet, og der kom mere, da jeg først havde fået sprængt ”proppen” med tøndebåndet. Jo – Lars havde ret i sin teori, bare synd han ikke selv nåede at løse problemet sidst, han var her J Nå – spøg til side. Jeg har lånt båden kvit og frit, så noget skal der gøres til gengæld. Efter at have søbet op og vasket alt med 1 liter klorin, opdagede jeg, at der stod meget vand i motorrummet, så det måtte jeg lige have udenfor.

Nu skal jeg i bad og i rent tøj. Dagens tjans har ikke just været en velduftende affære. Nu er jeg vist også færdig med skærmsydslerne på Pinocchio, så nu skal der ferieres i ordets bedste betydning.


 

Den 25.12.2009, kl. 11:00

I går aftes var der julefest i Marinaens restaurant.  Desværre havde jeg ikke bestilt madbillet, men jeg havde fået et godt måltid i Pinocchio, så jeg nøjedes med et par Efes og hyggede. Stemningen var høj, og der blev kun spillet gammel Rock´n Roll. Det sidste undrer mig ikke, for gennemsnitsalderen for sejlerne her i havnen må være mellem 65 og 80 år. Det er simpelthen pensionister der har realiseret alt i hjemlandet. I stedet for at købe bolig har de medbragt egen båd til bolig. Jeg gik rimeligt tidligt tilbage til båden og slappede af med endnu et kapitel af Kpt. Blåbjørn.

Jeg har allerede fået feriesyndromet: At sove længe. Så i morgen vil jeg tvinge mig tidligt op ved hjælp af vækkeuret. Det er allerede lyst kl. 07 og mørkt kl. 17, så der er ingen grund til at sove de lyse timer væk.

I dag er vejret overskyet, hvilket er en stor forandring til de foregående dages solskin. I går viste termometeret 20 gr. C. Desværre er vejrudsigten for de næste dage ikke for god. Se nedenstående link:

http://www.marmarisinfo.com/weather/index.phtml

I dag tager jeg det med ro. Først skal jeg have kikket på vandtilførslen fra den ene vandtank. Der er et knæk på slangen, der lukker for vandet, det skal jeg have rettet ud. Den anden tank er tom, og jeg skal hive en lang slange frem af ankerbrønden, slæbe den i land og montere den, før jeg kan fylde vand på.

Så vil jeg i gang med at arbejde lidt med billedformatet RAW. Det er noget Hanne (HV) fra skolen og jeg, har snakket en del om et stykke tid, men uden at have haft tid til, at arbejde med det.

 

Den 26.12.2009, kl. 17:02

Som jeg havde truet med, men ikke troet på, så stod jeg tidligt op. Efter morgenritualet tog jeg en Dolmus til byen. Jeg kan stadig fascineres af den effektive infrastruktur. At vejene er mere hullede og ujævne end en jysk markvej generer ikke chaufførerne. På et spørgsmål om, hvor længe en bus kan holde til disse forhold, var svaret: Vi køber bare en ny.

Jeg vandrede lidt rundt i byen på må og få, og jeg overraskedes over forfaldet og manglende vedligeholdelse alle steder. På en måde er det ikke værdigt at folk skal leve under sådanne forhold, men jeg tror meget af det er selvforskyldt, for mentaliteten er, at de gamle mænd at sidder på en bænk og drikke te, mens de unge drøner rundt på scootere eller render rundt i byen og er mega seje, så må kvinderne klare resten (det er de født til). Godt nok blev Rom ikke bygget på en dag, men Marmaris bliver givet ikke saneret/renoveret i dette årtusinde.

Vejret var underfundigt. Vinden var gået i syd, og skyerne kom drivende ind over bjergene. Temp. var 18 gr. C., så her var tilpas. Solen tittede af og til ned mellem skyerne og lavede flotte lysstråler ned gennem skyerne mellem bjergene. Det var et flot syn, og jeg har taget en forfærdelig masse billeder i forskellige billedformater. Nu bliver det spændende, om jeg i det hele taget kan åbne dem på computeren?

Jeg ville se borgen i Marmaris, men den var svær at finde, selv om den ligger højt på en halvø ud i bugten. Endnu et tegn på manglende omtanke. Tyrkerne har hele vejen rundt om bygget huse med restauranter og boliger i 4 etager rundt om borgen. Disse forfærdelige defekter burde, efter min mening fjernes, så borgen igen ligger direkte ned til vandet. Se selv i fotoalbummet, jeg har taget en del billeder af skændslerne. De første beretninger om borgen er fra Herodot 490 – 425 F.Kr., men man er overbevist om at stedet har været befæstet i næsten 4000 år. Den nuværende borg blev bygget af Sultan Süleyman i 1522 E.Kr., da han manglede et udgangspunkt i hans erobring af Rhodos. Selve borgen er ikke ret stor, men den er meget flot. De sidste 10 år har foregået et stort renoverings/restaurerings-arbejde på den. Jeg kan varmt anbefale et besøg.

Vel nede på jorden satte jeg mig ved kajen for at ryge og drikke en Efes (relaxing). Et par unge gutter kom forbi, og ville have mig til at tage et billede af dem med bugten i baggrunden. De var tourister fra et andet sted i tyrkiet, og de fattede ikke et ord engelsk, men selvfølgelig. Efterfølgende fik de mit kamera og tog et par billeder af mig og dem på skift. Hyggeligt!

Lige ved bussens holdeplads ligger der et kæmpe supermarked, så det var oplagt at handle ind her. Det er underholdende i sig selv. At køre med en indkøbsvogn er zigzag, da gulvene er hullede som vejene uden for, men der er mange varer på hylderne. Har man prøvet at handle i Aldi, så har man en fornemmelse hvor svært det kan være, at finde hvad man ønsker. Des foruden er alt på tyrkisk, så jeg har rimeligt svært ved at finde ud af, hvad jeg putter i vognen. Det har givet nogle hyggelige møder med lokalbefolkningen. Menigmand forstår og taler ikke engelsk, så at få udredet om det var ged, ko eller fisk, jeg stod med, udviklede det sig til sjove situationer. Folk er meget overbærende over mine manglende sprogkundskaber, men et ord kender de: ”Danmark”!

Nu har mørket lagt sig over havnen og kl. er 17:45, så jeg vil i gang med aftensmaden. Når den er klaret og fortæret, skal jeg have set på dagens mange billeder.



Den 28.12.2009, kl. 13:37

De sidste 2 nætter i går og i dag er vi blevet hjemsøgt af stormende kuling fra SØ med storm i pustene. Regnen står ned i stænger. Som hedengangen W.C. Field ville have sagt: ”This is no weather for nor man nor beast”!  Jeg kan kun være enig, så jeg har været under dæk hele tiden. Det store telt syd for mig, der skygger for solen, er nu positivt, da det også giver en del læ for vinden. Så intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Mine mange billeder har jeg kikket på, og jeg har eksperimenteret med fotoprogrammet Adobe Elements. Det er smart at arbejde i med billedformatet RAW. Man kan justere alt på billedet, og forbedre det man glemte at indstille kameraet til, da man tog billedet. Når jeg har prøvet det 100 gange, kan jeg måske huske fremgangsmåden. Jeg vil prøve på nogle af de billeder, jeg tog af skyerne, solen og bjergene i lørdags. Når jeg nogenlunde kan justere billedet i Element, vil jeg i gang med at arbejde med layers i Adobe Photo Shop.

Nu kan man ikke sidde og arbejde med billeder hele dagen/aftenen, så jeg har set et par gode film og vendt en del sider i Kpt. Blåbjørn. Jeg har installeret vejrprogrammer og downloadet vejrkort, for den tyrkiske vejrudsigt er mangelfuld. Som jeg læser i kortene og kaffegrumset, så skulle vinden aftage og gå i NV i løbet af aftenen og natten. Lige nu ligger isobarerne meget tæt over Marmaris (derfor stormen), men i morgen er der stor afstand mellem dem og ingen regn. Temperaturen er egentlig fin på 19 gr. C., men det blæser for meget. Så skulle vi få godt vejr frem til lørdag. Det passer mig fint, for lørdag afmønstrer jeg og rejser nordpå (suk – stort SUK).

Jeg har det godt her i Pinocchio. Jeg har det godt i alle sejlbåde, men det var for koldt at blive i E´BAAD i Århus, så den logiske konsekvens var, at tage til Marmaris, nu muligheden bød sig. Folk har spurgt mig, om det ikke er forfærdeligt kedeligt, at være alene i en båd. Min gamle sjæf i Århus undrede sig altid over, når jeg sagde: ”Intelligente mennesker keder sig aldrig”   Nu er det måske flot sagt, men jeg keder mig faktisk kun til PR-møder og pædagogiske foredrag. Hverdagen er spændende, men den kommer ikke af sig selv.

 Nu vil jeg se på nogle flere fotos inden, jeg vover mig udenfor. Jeg skal undersøge om, man skal melde sig til et nytårsarrangement. Det skulle jeg nødigt misse.

Kl. 18:16

Surt sjov – Bøv! Der er totalt udsolgt til nytårsaften i restauranten. Jeg har kaldt de andre sejlere over VHF-radioen, for om de havde en ekstra billet. Ingen har kaldt mig op, så det er nok håbløst. Shit og mange flere ting. At ro herned i en flyvemaskine i modstrøm, og så kan man ikke få en billet. Jeg håber der er medstrøm på hjemturen.

Det har stormet og silet ned hele dagen. De ellers så flotte bjerge var lukket inde i skyerne, der medbragte mørke. Pgra. vindretningen og telt ligger jeg meget i læ her, men jeg gik ud på den sydvendte mole for at se vejret. Føj og fy ha, det var ikke badevejr. Jeg havde ikke taget kameraet med, da jeg ikke vidste, hvordan der så ud. Jeg kom hurtigt tilbage til båden og fik fat i kameraet, for jeg kunne godt finde en læ plads uden der kom saltvand på teknikken. Det blev bare 2 snapshots uden dikkedarer, for der var gang i havet. Vandstanden inde i bugten er da også steget voldsomt. Jeg har slækket lidt på forfortøjningen, da Pinocchio lå lidt stramt i fortøjningerne. I morgen når vejret skifter og vandstanden daler (forhåbenligt), skal jeg huske at hale ind igen.

Lars havde bestilt noget smedearbejde på båden hos en lokal mester. Dette blev aftalt i november, da han var hernede. Hjemmefra havde jeg fået instrukser og tegninger over arbejdet. Da han intet havde hørt fra dem, bad han mig om at tjekke op på forløbet. I eftermiddag skulle jeg lige til at ringe til Lars, for at høre hvad jeg skulle foretage mig, da 2 fyre stod bag båden og gestikulerede så højlydt, at jeg måtte se hvad, der foregik. Det var mester og svend. Vi snakkede en del oralt og tegnede meget på papir, men de lovede at ringe til Lars i morgen og snakke med ham, da jeg tror, han er bedre til tyrkisk/engelsk end jeg er. Og så har jeg ikke gjort noget galt.

Det er mærkeligt. Man stikker næsen op fra det nedre ud af båden, og pludselig skal man forholde sig til en masse ting! Jeg har ikke nået at arbejde videre med fotos og nu er kl. 19:13, så jeg varmer resterne fra i går. Derefter kalder Kpt. Blåbjørn og dynen. Zamonien er ”underfundig”, men Maramis kan være meget omskiftelig uden ”særlige forklaringer”.
 

Den 29.12.2009, kl.: 09:30

Yes – det kan godt betale sig, at hente ordentlige vejrkort, for nu har stormen lagt sig og en svag vind kommer fra nord. Det er kun 17 gr. C., men mon ikke det bliver bedre op af dagen. Solen skinner fra en skyfri himmel og solpanelerne lader dejligt på batterierne. Det har da også været 2 døgn med et forbandet dårligt vejr. Havde det været i DK skulle jeg have skovlet sne væk fra båden. Det er godt jeg er i Tyrkiet, for her ingen skovl.

Morgen ritualet er ved at være færdigt, så der er i dag dømt udenfor/oppe/i land. Jeg venter lige på at vandstanden falder yderligere, så jeg kan justere fortøjningerne før, jeg går.

En af Lars´ bekendte (Poul) var lige forbi her til morgen. Han sagde at alle billetterne til nytårsaften har været udsolgt hele året, men det er kun til spisning. Man skal bare møde op i baren og indtage et par Efes. Når de er færdige med middagen i restauranten tager man sin Efes med og ”Joiner the Party”. Det lød rimeligt, så det må være planen for Steffen og mig.

 

Den 30.12.2009, kl.: 11:46

I går var jeg atter tourist i Marmaris. Det er på mange måder en underfundig by. Trafikken er heftigere end ved Vejlefjord broen. Hvorfor er folk ikke på arbejde? Jeg har læst at befolkningstallet om sommeren stiger til det 3 dobbelte (70.000). Det kan være svært at forestille sig, hvordan her så ser ud, men mon ikke de fleste tourister er strandliggere.

Jeg vil så frygteligt gerne gå en tur i bjergene, men jeg kan ikke finde nogen stier eller veje der op, og selve skoven ser ikke særlig fremkommelig ud. Så det er nok en dum ide, dog skal det stå en prøve.

Jeg har købt et stykke pølse, der lugter fælt, men det smager fremragende på et stk. brød med smøreost. Jeg tror pølsen er gedebaseret og osten kommer fra en ko. Brødet er et blandingsprodukt også købt i supermarkedet.

Smeden var her igen i formiddags. Han havde lige nogle spørgsmål. Det er ufatteligt, at han ikke ringer til Lars og snakker med ham. Jeg har taget et billede af Pinocchios agterende og tegnet, hvad jeg tror, Lars mener. Det har jeg sendt hjem til Lars, så nu venter jeg svar fra ham.

I dag er vejret helt fantastisk. Det er som en dansk sommer burde være i hele skoleferien. 
 

Den 31.12.2009, kl.: 10:52

Mit billede af agterpulpitten med påført ubehjælpsom barnestreg viste sig at være korrekt. Lars har godkendt, så nu kan smeden komme i gang med arbejdet. Jeg håber han venter til næste uge, da jeg ikke vil forstyrres i min salige fred.

Solen har lidt svært ved at få fat her til morgen, men det kommer forhåbentligt op af dagen. Det er også kun 16 gr.c., så jeg fryser. I aften/nat er der ”Blue Moon”. Det er den anden fuldmåne inden for den samme måned. Det sker kun hvert 10./11. år, så jeg håber skyerne forsvinder til i aften. Der er livlig trafik på VHF´en om aftenens fest, så mon ikke det går hen og bliver noget af et ”Party”. Jeg skal huske at få tænderne i, inden jeg går der op.

I går prøvede jeg at gå ind i skoven, men jeg turde ikke, da jeg intet lommekompas eller kort har. Næste gang vil jeg være forberedt, så jeg kan gå lange ture. Det ikke sidste gang, jeg er her. Så længe Pinocchio ligger her, vil jeg og så være en fremtidig gæst.


Den 1.1.2010, kl.: 14:30

Aftenen i går blev ikke som jeg havde forventet. Det var folk fra byen, der kom rullende ind i den ene karavane efter den anden, der havde fået madbilletter. Men sjovt blev det. Herom senere. Efter at have indtaget et solidt måltid i Pinocchio gik jeg ca. kl. 19 op i restauranten, for at sidde i baren og få de tidligere beskrevne Efes. Det hjalp ikke. De begyndte først at spise kl. 21, så jeg vandrede tilbage til Pinocchio for at se lidt på de billeder, jeg havde taget af ”The Blue Moon”. Det nåede jeg ikke, for jeg havde haft gæster. Lugerne havde jeg sat i, men ruflugen havde jeg ladet stå lidt åben, og det var åbenbart nok til, at en dum kat (dem er der mange af på havnen) kunne klemme sig ind. Den havde væltet skraldespanden og tømt indholdet ud over dørken. Ikke nok med det, så havde den formastelige tilladt sig at slæbe skorperne fra aftenens pizzaer op i køjen. Hæ – den kunne heller ikke tygge dem, hvilket frydede mig i min arrigskab. Den kan være glad for, at jeg ikke traf den, for så ville jeg være blevet flået og flænset, men det havde så også været dens sidste dåd (jeg håber det ville være det 9. liv).

Efter rengøring gik jeg tilbage. Nu var spisningen færdig, og folk dansede på livet løs. Og det var et etnografisk studium af værdighed. Musikken brød jeg mig ikke om, den var tilpasset gæsterne, så det var meget højtspillende tyrkisk tekno. Alle de unge damer fra byen var her, og de var ledsaget af far, mor, bedstemor og et par enkelte oldemødre. Familierne sad ved deres borde i det stiveste kluns uden at snakke. Hver gang en ung dame gik på dansegulvet, så rejste fatter sig og fulgte efter. Det så efter danske forhold totalt latterligt ud. Dansegulvet var fyldt med glade unge mennesker mens ”ringside” var plastret til med fædre, der holdt øje med alt.

Kl. 24 fik vi champagne, men der var intet fyrværkeri. Fædrene havde godt fat i døtrene og musikken drønede videre. Det blev ikke til noget ”nytårsknald” for nogen af os.

I dag er mærkelig. Jeg skal på tønden konstant, som om jeg har fået noget at spise, jeg ikke kunne tåle at drikke. Jeg håber det går over inden i morgen, for det vil være fælt at rejse i den tilstand. Vejret er igen slået om. Vinden kuler fra syd, det er overskyet og ikke særligt varmt, så jeg har af flere grunde holdt mig ombord. Resten af dagen skal gå med planlægning af weekendens hjemtransport, og så vil jeg se lidt på mine månebilleder. På displayet i kameraet ser de flotte ud. De billeder der er taget i RAW-format står lyse og klare, mens JPEG-formatet er sort med en lysende måne. Imponerende forskel.

Det er blæst yderligere op, og Pinoccio ligger ikke roligt, selv om ”teltet” giver læ. Vejret er ikke ret stabilt hernede. Som jeg kan læse skyldes det lavtryk over Balkan og højtryk over nordafrika.

Kl.: 17:20

Hir og tre gange hir. Der er nu renset op i båden, så jeg vovede mig udenfor. I aftes stod jeg i det flotteste vejr og tog billeder på den søndre mole. Nu er jeg drivvåd fra samme sted. Fantastisk som vejret skifter. Jeg ville lige gå en promenadetur, men kom ikke her. Da en mega bølge rejste sig og vandet godt hjulpet af vinden havde indhyllet mit legeme og tøj i adskillige liter vand, sjappede jeg tilbage til Pinocchio. Nu hænger beklædningerne på diverse snore og udhæng i kahytten. Bølgerne har rejst sig til en ubehagelig størrelse, så jeg er glad for, at jeg ikke skal ud at sejle nu. Det skal jeg måske til Påske. Lars har luftet tanken om en sejltur, og jeg vil da gerne med. Men Påske og Pinocchio – ringer en klokke?

Den 2.1.2010, kl.: 11:16

Øv & 3 * Øv – så er det sidste dag i Pinocchio for denne gang. Nu er det bare igen dejligt vejr, ufatteligt som det dog skifter hurtigt. Nu skal jeg først have pakket mit habbengut. Så skal her ryddes op og gøres rent. Jeg har lavet en lang tjekliste over, hvad jeg skal huske at lukke for, inden jeg forlader båden. På den måde burde jeg ikke glemme noget. Så skal jeg have fundet lufthavnsbussen til Dalaman, men nu skal jeg først lige sidde i cockpittet med en smøg og en kold Efes.

Kl.: 15:20

Så er der klaret op. Alt pakket, Pinocchio rengjort, og bussen til lufthavnen har jeg rimelig tjek på. Den der gang røg og øl i cockpittet, gav mig modet tilbage. Jeg har vist før nævnt noget om det omskiftelige vejr i Marmaris. Mens rengøringen stod på bankede det pludseligt på dækket. Det var regn i spandevis. Solen skinnede ganske vist, men det stod ned og vinden var tiltaget. Jeg fik hurtigt lukket lugerne og fortsatte. Så holdt det op, og jeg luftede atter ud. Så blev det meget mørkt og vinden sprang i vest. Det tordnede lynede og bragede mens store hagl hamrede mod alt udenbords. Nu skulle alt lukkes hermetisk, for dette var der virkeligt gang i. Jeg kunne kun kigge ud af vinduerne den ½ time, det stod på. Så kom solen og en gevaldig skylle. Nu er vinden hård fra NV og solen skinner. Godt jeg var sikkert fortøjet i havn.

Om ½ time tager jeg bussen til byen og skifter til en anden for at finde bussen til Dalaman Airport.

Kl.: 23:58, Istanbul Airport

Så kom jeg så langt, kun for at vente 9 timer. Efter at have sagt farvel til Pinocchio lykkedes det mig med 2 dolmus´r at komme til busterminalen i Marmaris. Jeg var i god tid, så jeg skulle vente en time før bussen til Dalaman Airport afgik. Det var fint nok, for det er bare en stor skrånende åben plads, så her er ikke noget rygeforbud. Så skete det igen. Pludselig lynede og tordnede det mens en blanding af regn og hagl ”haglede” ned over os og vinden havde sat ekstra turbo på. Jeg fandt et lille halvtag og kom i tørvejr. Bussen kørte rettidigt og jeg ankom til Dalaman i god behold. Her var flyveren til gengæld forsinket 15 min. Fint – så kunne jeg få lidt nikotin med røg og tilsætningsstoffer. Så skete det det igen. Det før beskrevne skybrud med vind haglede ned igen. Nu begyndte en tanke at lure om, hvorfor flyet var forsinket. Pu – ha, mig der hader at flyve. Det blev yderligere forsinket, så afgangen blev i alt 35 min. forsinket. Båtnakkerne havde givet mig en vinduesplads, så jeg rigtigt kunne følge med i scenariet uden for. OK – det blev flot, men ikke beroligende. Ca. 1000 m. oppe kunne man se flotte opadgående skyer, der stod som søjler i en katedral. Vi blev da også grundigt rystet sideværts og op/ned. Føj. Min sidemand var åbenbart større kylling end mig. Han svedte og hænder og fødder kørte rundt med ham. Da vi var kommet fri af vejret og alt stabiliserede sig hev han en enorm lommelærke frem. Der blev dykket dybt. Over Istanbul var der også et møgvejr og megen trafik i luften, så vi måtte kredse og vente på landingstilladelse, dette i den højde hvor der var dårligt vejr. Min sidemand fik da også tømt lommelærken. Jeg fik tankerne andre steder hen ved at tyde de mange forskellige skibslys i Bosburosstrædet. Da vi stod næsten stille på banen i Istandbul pustede både mig og sidemanden ud, mens vi grinte befriede.

Nu sidder jeg i samme hjørne, som på vej herned. Jeg mangler dog Ismail til selskab. Her er ikke ret mange mennesker. Der skal dræbes timer, før jeg kan komme med mit sidste fly.

Den 3.1.2010, kl.: 14:19, IC3 til Århus

Det blev en lang nat i Istanbul. Efter at have skrevet dagbog og været ude at ryge flere gange, mens en sød servitrice passede min håndbagage måtte jeg have et par timer på øjet. Jeg fandt en rolig bænk i udenrigshallen, og lagde mig ned. Det gik fint nok til kl. 5, så kom en ung mand og satte sig ved siden af mig. Det skal han da have lov til, men han kunne ikke sidde stille med benene, så jeg vågnede af min tornerosesøvn ved, at bænken rystede. Det blev ikke mere end til 2 timer. Jeg skulle alligevel også kigge på noget toldfrit. Det var nu hurtigt overstået. Der var godt nok Prince men ikke Fernet. Skidt – dog kan Metaxa godt bruges. Endelig velanbragt i flyveren var jeg godt træt, men kunne ikke finde ro, da tidsfristen for vores afgang blev længere og længere. Forinden havde jeg set en delegation i silende regn stå under en tilsvarende flyver (Boing 737) og pege op på et punkt på motorens ophæng, og de så meget alvorlige ud. Yrk – det er ikke lige mig. Vel i luften fik vi besked om at den lille times forsinkelse skyldtes bøvl med bagagen. Der var dæleme også meget. Jeg sad ved vinduet over bagagerummet og så, hvordan de blev ved med at læsse. Alle pladser var da også besat. De fleste med tyrkere, så var der en del københavnere og resten var danskere og 2 svenskere.

Desværre var det overskyet under start, flyvetur og landing, så der blev løst et par krydsord til anden adspredelse. Jo – Poznan til Østersøkysten der var der skyfrit under os, men det kræver andre briller end mine, at følge med fra 6 km højde. I Kastrup landede vi i blinde. Jeg kan i tåge finde vej i en båd med gps, men det går bare lidt langsommere end en jet, der kommer med 400 km/t som også skal have god tjek på højden over kartoffelrækkerne. Men fascinerende er det hver gang (det lykkes). I Kastrup tog det en evighed med bagagen. Jeg var ved at blive nervøs for, om jeg kunne nå mit tog. Da jeg så endelig får sækken og vandrer ned på perronen får jeg 2 store oplevelser. Den ene var, at jeg frøs fast i perronen, den anden, at alle tog til Jylland var aflyste. Man skulle tage et andet tog til Kbh.H. og skifte. OK – nu sidder jeg her så og bevæger mig skræmmende mod Østjylland.

Vågn op – Steffen Skov! En ny dag truer i morgen!

Den 4.1.2010, kl.: 15:32 i Århus

Præcis kl. 18:00 entrede jeg Guldsmedgade 1, 3.tv.. Her var rimeligt køligt, da jeg inden afrejse havde lukket ned for EL og varme, men der blev hurtigt åbnet igen. Jeg var træt, så jeg hældte bare alt habbengutten ud på gulvet og tog det, jeg skulle bruge. En stor dynge post blev fra gulvet lagt uåbnet et ledigt sted på skrivebordet. Så var der dømt fastfood, sofa og fjernbetjening. Efter fastfood og lidt TV2News havde jeg ikke brug for fjernbetjeningen, for jeg vågnede først her til morgen kl. 06:00 da vækkeuret satte ind med en øresønderrivende, skingrende, afsindig irriterende, grusom larm. Der var dømt ”virkelighed”. Nå – ud på gulvet, i bad, lave kaffe på termokanden og finde noget rent kluns. I toget sad jeg med avisen og kaffen og slappede af, dog savnede jeg smøgen og en Fernet Denne vildfarelse blev jeg hurtigt revet ud af, da min kollega Tim Hansen satte sig ved siden af mig, og han er så morderne, at hvis han ikke sover, så snakker han. I dag sov han ikke. Tilbage på ”koldbøttefarikken” blev jeg mødt af glade mennesker. Så det var ikke så slemt at vågne op til en ny periode med løn og godt selskab J

Efterskrift

Det meste er nok skrevet. Dog er jeg glad for de 14 dages aleneferie. Jeg har det med at involvere mig for meget i hverdagen, og jeg har aldrig efterlevet min gamle terapeuts råd om, at lære at sige ”NEJ”. Jeg havde ikke kræfter til udsigten til endnu en jul i Haslev (sorry mor) og en nytårsaften i Guldsmedgade med deraf følgende madlavning og arrangering. Mine sparsomme dage i S/Y Pinocchio har været dejlige. Aktivitetsniveauet har ikke været højt, men jeg har slappet af og hygget. Havde min egen båd ligget i 20 gr. varme og isfrie farvande, så havde jeg levet der, men jeg holder meget af Pinocchio, og jeg kunne så være lidt tourist i Marmaris og arbejde lidt på båden. Det har været skønt!

”Intelligente mennesker keder sig aldrig”!