dagbog

SOMMERFERIE 2012

Fredag den 13. juli 2012

ja – ja – jeg lader al gammel overtro og skrækfilm ligge på hylden. Endelig var ”E`BAAD” klar, så jeg ville af sted. Forinden var gået 14 dage med heftig aktivitet. På skolen havde vi en dejlig afslutning på skoleåret med glade elever og feststemte kollegaer. Det blev alt i alt en meget hyggelig dag, og det var sent før jeg kunne sætte nøglen i Guldsmedgade.

Mandag måtte jeg til møde med min advokat i Randers, da jeg har stævnet udlejer for ulovlig aflåsning af loftet, så jeg ikke længere har adgang til mit værktøj. Det sidste er i sig selv en katastrofe. I Påskeferien sprang gennemføringen til agterstaget, og det havde jeg ikke haft tid til at ordne. Det, sammen med dusinvis af andre ting forsinkede sommerens afgang. Nu havde jeg bestilt nyt storsejl hos Greensails i Åbyhøj, og det kom sidste fredag. Nå – slæderne passede ikke i hulkelen, så Svend kom lørdag tilbage med nye påmonterede slæder, og nu passede det. Men AK & VE – det er åbenbart blevet standard at lave lazyjacks i sejl, så jeg måtte en tur hos bådpusheren og købe 22 meter line for der efter, at kravle i masten og montere dem i sallingen. Det er kommet til at fungere fint. Nu var det springende punkt, at få lavet agterstaget.Magen til møjvejr skal man da lede længe efter. Det var utroligt ustabilt. Der skulle bores 6 huller i hækken. Først fik jeg målt op og afmærket, så måtte jeg hurtigt søge ly i kahytten og skalke lugerne. En syndflod af dimissioner stod lige ind i bagen. 10 min. senere stoppede regnen, og jeg kunne starte forfra med opmålingen, da mærkerne var skyllet væk. Efter kun 7 byger og op og ned i kahytten lykkedes det at få monteret beslaget. Nu sidder det faktisk bedre end før. Nu er det første gang i mit sejlerliv, at jeg har en hel ny sejlgardarobe, og den virker bare perfekt.

 

Min oprindelige plan var at sejle ned gennem Store Bælt til Rødbyhavn, for at Danny kunne lave 1. års service på motoren. Men – men – men – vejrudsigten for hele ugen var sydlig vind. OK – så tager jeg Sjælland norden om. Det kunne give mig en god halvvind over Kattegat. Goddaw-do, turen fra Århus til Sletterhage var mere østenvind, så piskeriset måtte skubbe. Resten af vejen til Snekkeløb på Sjællands Rev kunne jeg falde af på en bidevind og endelig afprøve de ny sejl. Det er utroligt, den forskel de gør i forhold til gamle hule sejl. Båden sejlede i perfekt balance, og vi holdt god fart. Løbet blev taget i bælleravende mørke, men det er ikke så slemt mere, da de 2 tønder har fået lys. Vel gennem løbet regnede jeg med at ”skøjte” over Kattegat. Jow – jow – vinden flovede, og jeg kom mere tilbage end frem. OK – klokken var 05:30, så jeg lod det drive og satte mig med et varmt tæppe til en powernap.

Lørdag, d. 14. juli.

Nu til morgen er der høj himmel, ingen vind og strålende sol. Konsekvensen var ind med genuaen, stramme op i storsejlet og starte piskeriset. Når jeg runder hjørnet og skal ned gennem Øresund, må jeg hellere gå ind i Helsingør Nordhavn og bunke noget benzin (har man før hørt om modstrøm i Øresund?).

Kl. 17:30 anduvede jeg Helsingør. Fik bunket benzin og fandt en ledig plads for natten.

Århus – Helsingør = 87 sømil og 23 timer.

Søndag, d. 15. juli

Det blev en behagelig nat, hvor jeg sov meget dybt og meget længe. Det er fint vejr. Overskyet med lidt sol og frisk vind fra vest (hvor var den i går?). Det skulle betyde 4 – 5 timer ned Øresund til Lynetten. Jeg har dog efterhånden et godt råd til alle sejlere, der ønsker medvind: ”Sejl modsat retning af mig”!

I Lynetten må jeg købe et nyt batteri. Selvom jeg har skiftet alle pærer til LED, så holder det ikke en nat. Ergo er det udtjent og fortjener plads på genbrugsen. Pokkers også – så´n nogle marinebatterier er rimeligt dyre i anskaffelse.

Kl. 15 sejlede jeg ud. Vinden var nu tiltaget, så kun ½ genua blev sat. Der var da heller ikke mange sejl på Sundet. Nu er miraklernes tid åbenbart ikke forbi, for jeg havde sørme 2 knob medstrøm, og på et tidspunkt loggede jeg 8 knob over grunden. Det betød da også anduvning Lynetten kl. 19. Vinden var nu yderlige tiltaget, så jeg kunne ikke holde båden ved broen, men heldigvis stod et par hjælpsomme hænder på broen, og vi fik fortøjret. Lynetten er en frihavn, så de første 3 døgn betaler man kun miljøafgift på 35 kr. i døgnet.

Jeg fik scannet for områdets tv-kanaler og smed mig i køjen med TV-Avisen.

Helsingør - Lynetten = 23 sømil 4 timer

Mandag, d. 16. juli

I formiddagen er vinden yderligere tiltaget og regnen står ikke ned i stænger men kommer fejende vandret. Vejrudsigten ser ikke for god ud for denne uge, så jeg kan lige så godt blive og få ordnet noget mere båd (nyt batteri), og besøge familien.

I eftermiddags fik jeg ryddet op i kahytten. Det var efterhånden blevet umuligt at komme rundt. Bådpusheren havde et batteri, der passede i kassen, så jeg fik slæbt det gamle på land uden at falde i vandet. Det nye fik jeg slæbt ombord uden at falde i vandet, så nu er der atter stabil strøm i båden, oven i købet 100 Atimer mod før 80 Atimer. Jeg har aldrig gået til styrketræning, for det er ikke nødvendigt. Man skal bare flytte rundt på et par batterier.

For 4 år siden splittede jeg kabyssen ad, og jeg installerede en kølekompressor og isolerede et rum bag komfuret. Det blev en dejlig køleboks, der fungerede 1. sæson. Jeg kender en kølemand i Øer ved Ebeltoft, og han rodede med det en hel dag uden resultat. Han mente, det var elektronikken, der var gået itu. Jeg har aldrig fået set mere på det, da sommerne siden ikke har behøvet køl. En af gutterne hos pusheren her i Lynetten er ekspert i Danfoss-kompressorer, og han mente, at det ikke nødvendigvis var elektronikken, der er gået. Det kunne også være blæseren. I morgen vil jeg koble den fra. Virker systemet, er det kun den jeg skal skifte.

Sekker havde meldt sin ankomst kl. 18, så kunne vi spise aftensmad på havnens restaurant. Kl. 19 var han endnu ikke dukket op, og han svarede  ikke på opkald (man skulle tro, han hedder Claus). Jeg spiste alene og gik i køjen, for at slumre ind med TV-Avisen. Under seancen dukkede Sekker brødbetynget op. Vi fik os et par timers sludder garneret med en øl eller to.

Tirsdag, d. 17. juli

Det er tørvejr og solskin med meget vind. Jeg må ud af edderdunene og komme i gang med kompressoren. Kabysbordet flyder med loddekolbe, værktøj og andet, jeg har kunnet hive op af gemmerne. Gårsdagens oprydning syner nu ikke af meget.

Senere i dag. Blæseren fik jeg til at køre, men kompressoren kørte kun momentalt de første 5 minutter for at gå i stå. Nu må jeg op og snakke med kølemanden igen. 

Torsdag, d. 19. juli 

Efter at have eksperimenteret med kølekompressoren på utallige måder, blev konklusionen: Ny elektronikboks. Kølemanden fandt en reserve hos importøren, og han ville køre forbi og hente den på vej til arbejde i dag. Aftalen er, at jeg kan returnere den, hvis det ikke virker. Det er fint nok, da den koster 1300 kr.. Sjovt nok har Sekker samme problem, så han ville ringe for at få ham til at tage 2 stk. med, men det lykkedes ikke. Nu skal jeg have tømt kistebænken for alskens ragelse, der gennem tiden bare er er smidt ned og lykkeligt fortrængt fra min bevidsthed.

Senere i dag

Så har jeg hentet elektronikken. Pusheren fortalte, at han havde 2 stk. med, så jeg skal lige have fat i Sekker, for jeg har reserveret den til ham.

Meget senere i dag

Efter et par timer i kistebænken og pokkers besvær med at skifte boksen, virker det ikke optimalt. ØV & 3* ØV. Kølemanden forstår det ikke, så i morgen skal vi ringe til importøren for gode råd. Jeg lader systemet køre i nat, så må vi se om den har kølet i morgen.

Søndag, d. 22. juli

Efter at have målt spændingen under start af kompressoren, måtte vi erkende, at også dette batteri var udtjent og ikke kunne holde kompressoren kørende. Mere styrketræning, batteriet blev udskiftet, men kompressoren kører stadig ikke optimalt. Næste gang jeg kommer til Øer, må min kølemand der efterfylde systemet.

Fredag arriverede søster Nina og Michael. Sekker og den lokale hyggeonkel Leif dukkede også op. Vi grillede et overdådigt måltid og hyggede hele aftenen. Det blev sent før Nina og Michael tørnede til køjs i deres bil, mens Sekker og jeg slingrede faretruende ud af broen til vores køjer i de respektive både. Lørdag morgen havde jeg lavet kaffe og dækket op på grillpladsen. Nina og Michael skulle til 70 års fødselsdag kl. 13, så det blev kun til en times morgenhygge. Sekker havde ondt i kraniet, så han blev i sin båd og plejede helbredet.

Nu til morgen er vejret rimeligt, og vejrudsigten er for en gang skyld ikke urimelig. Når jeg har tanket vand og klaret op i kahytten, vil jeg fortsætte videre sydover. Jeg har nu også været i Lynetten i en uge. Det har været utroligt hyggeligt og afslappende. Jeg har det altid godt her, så det er svært at bryde op og komme videre.

Kl. 14:30 sejlede jeg ud i Kongedybet. Vejret var fint og kun 2 knobs modstrøm. Vel ude af dybet kunne jeg holde kurs 180 for fulde gardiner. Jeg nærmede mig hastigt Stevns Klint. Skulle jeg gå ind til Rødvig for natten. Nej – det var perfekt sejlervejr, så jeg fortsatte. Bøgestrømmen har jeg kun sejlet igennem fra syd, så jeg ville prøve den fra nord, nu jeg havde chancen. Men det blev en meget mørk nat, og så skal man holde sig fra Bøgestrømmen, da den ikke er fyrbelyst. Efter Møns Klint gik vinden i SV og tiltog. Jeg søgte ind under land, men kunne ikke holde kursen, så nu måtte storsejl og motor igen gøre arbejdet. Det blev en usædvanlig kold sommernat. Jeg måtte finde det varme tøj. Køleboksen var fyldt op med læskedrikkedåser, men – Oh skræk! Der var kun 3 øl, resten var sodavand. Nu skulle der klippes rationeringsmærker.

Mandag, d. 23. juli

Ved Gedser tiltog vinden yderligere og det var ikke længere behageligt. Situationen var kritisk. Der var næsten ikke mere benzin, og der var kun sodavand i køleboksen. Terningerne blev kastet. Ind til Gedser, hvor der er en Brugs i byen. Kl. 11:30 kom jeg i havn på de sidste benzindampe. Det blev lidt besværligt at fortøjre, for havnen er meget åben for vestlige vinde, så vinden skubbede mig hele tiden væk, før jeg kunne nå i land med en fortøjning. Men det lykkedes da, og nu ligger jeg fint. Så blev det projekt klaret. Straks startede det næste. Jeg skulle finde Brugsen. Den ligger et stykke vej oppe i byen, så der gik over ½ time, før jeg kunne sætte mig i cockpittet med en 6-pack iskolde blå Royaler. Jeg havde helt glemt, hvor salig den drik er.

Storfaldet er selvfølgelig blevet viklet ind i sallingen, men jeg orker ikke mere lige nu. Det er vist bedst jeg tager mig en morfar.

Lynetten – Gedser = 21 timer

Tirsdag, d. 24. juli

Efter en total afslapning i går, bortset fra en forhaling, da havnemesteren skulle bruge pladsen til en større båd.

I dag er sommeren endelig kommet til Danmark. Høj himmel, 26 grader og næsten ingen vind. Jeg skal have fundet sækkevognen frem, for at hente benzin i Brugsen. Tyskerne er nu traditionen tro ved at være ude af havnen, hvilket betyder at der er ved at være plads i badet til danskerne. Det er utroligt. Der kan ikke være økonomisk krise i Tyskland, for deres både bliver da større og større år for år. Med den volumen behøver de slet ikke at gå i havn, fo de har alle fornødenheder ombord. Men det er som om, at de stadig vil sætte deres fodaftryk alle steder. Nå – Pyt – så skæpper de da en del i havnekasserne.

Næste stop er Rødby Havn, men netop i dag holder de 100 års jubilæum. Al den virak og postyr gider jeg ikke, så jeg tager lige en overnatning mere. Nu hvor solen skinner, og der er god tørring i luften, kan jeg lige så godt få tørret båden indvendig.

Kl. 16:05

Jeg fik ordnet alt det planlagte. Båden er blevet tør, Brugsen har været frekventeret, mast og fald er ordnet og vinden er sprunget i NØ til en god sejlads vestover. Men – mens jeg arbejdede har 2 store tyskere (”både og”) klemt mig inde, så der ikke er mulighed for at forlade pladsen. OK- havnepengene er betalt for natten og aftensmaden er i hus. Jeg har da også massere at give mig til. Lige nu vælter det ind med tyskere. Jeg burde nok sejle til Tyskland for at høre lidt dansk, men jeg kan ikke komme ud. Heldigvis snakker svalerne og ænderne stadig deres eget sprog her i havnen, så lidt positivt selskab er her.

Torsdag, d. 26. juli

Onsdag kl. 12:30 kunne jeg endelig komme fri af pladsen. Kursen var lagt mod Rødby Havn og vinden var let fra NØ – perfekt. Men et par mil ude døde vinden totalt, og jeg gik helt i stå. Selv de andre bådes spilere stod bare og slaskede, så kursen blev lagt om, og piskeren startet, i det her vejr var det hip som hap, om jeg tog til Rødby eller Ortmühle. Det blev en smuk tur under Femer Sundbroen i solnedgangen. Det var dog til tider svært at se bøjerne, da vandet var som et spejl og reflekterede solens stråler som et blændende skær. Jeg anduvede kl. 20:25 og havnen var fyldt godt op med tyskere. Jeg kredsede lidt rundt og spottede en plads mellem 2 både, der tydeligt var fastliggere og forladte. Det er en god idé, at vælge sådan en plads, for her ingen skrigende unger eller ”Lebensraumtyskere”, altså fred og ro.

Her til formiddag skal jeg vandre 1½ km. op til byen og hæve kontanter, for havnen er en god gammeldags en uden betalingsautomat og andet fancy udstyr. Det er også rimeligt billigt, kun 15 Euro med bad og strøm plus ferskvand, og som jeg husker er havnefogeden en meget sympatisk mand.

Gedser – Ortmühle = 40 sømil, 8 timer.

Senere

Havnefogeden glimrer ved sit fravær, så jeg kan ikke få koden til Internettet, og jeg kan ikke betale hafengeld. Jeg har ellers travet op til en kontanteuroudbetalingsautomat, for at hæve Europenge. Jeg skal have hold i ham, for jeg skal have 23 cent i rabat, så har jeg en 2 euromønt. Det er hvad der skal kastes i for at låne en af havnens dejlige nye trækvogne. Den er meget bedre end min sammenklappelige og udfoldbare sækkevogn. Nu er kl. 13:20 og solen bager ned fra en skyfri himmel, mågerne skriger over Graswarder og svanerne er kommet i havn for at tigge mellem bådene. Men man skal passe på, for de har svanniker, og er derfor aggressive. En svane er absolut ikke ufarlig i nærkontakt. Men det er en flot fugl. For et par år siden kom en helt sort svane hen og kyssede båden. Sådan en har jeg aldrig set før eller siden. Den var utrolig flot. 

Senere efter kl. 16

Efter at have frekventeret Calle, der blev til Fleggaard, da det er nærmere, fik jeg ligevægt i båden. Der Hafenmeister kom ned til mig efter bunkning. Han kunne godt huske mig fra sidste sommer. Han er stadig lige sød og venlig, og han tog mig rundt på det store værft. Han var åbenbart stolt over hvad der udføres. Det ville jeg også være, for inde i hallen stod en 12m i mahogni, der er under 100% restaurering. Bundstokkene er skiftet, fribordet er skinnende blank, træmasten er ordnet, og det meget flotte er de gamle messingbeslag og spil. De er som nye (se billederne). Alt lakarbejdet skyldes en pige, jeg må snakke med i morgen. Man bliver helt grebet af denne verden i træ, lak og smedearbejde – m.m..Det er nogle enorme haller, og de har også gang i nybygninger af både. Det er flot at se. Nu jeg har fået adgang til hallerne og er accepteret, bør jeg nok lave en billedserie og skrive en historie.

Fredag, d. 27. juli

Det har været en usædvanlig stille nat, og roen fortsætter her i morgenstunden. Solen bager allerede fra en skyfri himmel, de eneste lyde er et enkelt hammerslag fra værftet, fuglenes råben på Graswarder og svalernes spæde snak i havnen. En enkelt and gør lige opmærksom på sig selv, for at tigge morgenbrød fra bådene.

Desværre er vejrudsigten for det kommende døgn ikke for god. Et tordenvejr med kraftige regnskyl skal passere det sydlige i løbet af aftenen og natten, så jeg må hellere klare op og komme ud af hullet til Rødby Havn. Jeg har før ligget i Rødby i silende regn og kuling, så hvorfor ikke gøre det en gang til. Der bliver så ikke tid til endnu et værftbesøg.

Føj for pokker – en hveps har lige fundet ned i kahytten og kredser om min Fernet. Den vil jeg ikke dele, så ud kom hvepsen og ned kom Fernet.

Ud af hullet kom jeg, og vejret var fint. Der var også mange både på vandet. Efter 5 timer 20 minutter anduvede jeg Rødby Havn. Min vanlige plads ved flydebroen var ledig, så jeg ligger nu fint. Det er godt nok, for der kom da et tordenvejr der ville noget. Heldigvis var vinden i syd, så det var ind forfra, hvilket giver mere ro i båden, fremfor vind fra agten.

Søndag, d. 29. juli

Lørdag blev en slapper med lidt nusseri. Familien var ikke hjemme og Danny holder lukket i weekenden. I morgen er det atter hverdag, så jeg håber Danny kan klare motoren, mens jeg frekventerer familien. Jeg skal også have fat i min internetudbyder, da jeg bliver kastet af netværket. Der må være opstået en fejl.

Mandag, d. 30.juli

Det viste sig at internetudbyderen havde nedbrud over hele landet grundet en alvorlig teknisk fejl. De lovede, det ville fungere i løbet af dagen.

Jeg havde misforstået noget, for det er i kommende weekend Rødby Havn fejrer 100 års jubilæum. Dannys store hal på værftet skal bruges til festlighederne, og brandmesteren har forlangt, at der ikke må ligge så meget som en møtrik. Så Danny var i gang med at få flyttet årtiers brugbare og ubrugelig ting fra hallen. Om han var stresset, er ikke ordet. Jeg iagttog ham en times tid, så opgav jeg og vendte tilbage til båden uden en aftale. Hans kære frue mente, jeg skulle vende tilbage tirsdag, så kunne de være han var gearet lidt ned.

Nå – jeg skulle jo til Holeby og besøge moster Grethe. Grundet evindelige besparelser og omlægninger, kører bussen fra Rødby Havn ikke længere til Holeby. Nu skal man med bus til Maribo. Skifte til en bus til Holeby. Det virker ulogisk, da bussen til Maribo kører på en vej kun 1 km. fra Holeby. Jeg fik da læst en del i et historisk jubilæumshæfte om Rødby Havn. Det er faktisk meget spændende læsning, i stedet for at kikke ud og se de ensformige flade grønne roemarker. Mosteren var i godt humør, og vi hyggede os et par timer, før vi gik over til fætter Bjarne. Dvs. jeg løb, mens moster drønede afsted på sin 3-hjulede Ellert. Fætter Bjarne og konen Susan havde gjort klar til det store grillparty i udestuen. Kusine Susan kom også, så min mors familie var samlet, og knævren fik frit løb. Det var meget hyggeligt med dejlig mad og gode øl. Klokken blev jo hurtigt mange, og jeg skulle nå busserne til Rødby Havn. Jeg blev godt nok tilbudt en seng både her og der, men jeg kunne mærke, at jeg havde været for meget inden døre, og trængte til at komme ud i vejrliget, så jeg blev fulgt pænt til bussen. Der blev ikke læst noget i busserne, for jeg var i begge eneste passager, så blev til hyggelige snakke med begge chauffører. Det er så dejligt at snakke med for mig ukendte mennesker, der også keder sig. Man kommer vidt omkring, og pludselig er man ved endestationen, og må sige farvel.

Tirsdag, d. 31. juli

Så virker Internettet igen, men kun på ½ kraft. OK – det går da fremad. Dagens spændingsmoment bliver Dannys sindstilstand. Er han kommunikerbar, eller skal jeg sejle videre med ikke serviceret motor? Under alle omstændigheder skal jeg ud af hullet i morgen, da vindretningen på vejrudsigten ser godt ud for mig. Men har den ikke før gjort det?

Onsdag, d. 1. august

Jeg har opgivet Danny. Han stresser stadig helt vildt rundt, af fruen købte jeg nye tændrør og 1 liter olie. Begge dele er nu skiftet, og nu mangler jeg kun at hente benzin i Brugsen. Vejret er rimeligt omskifteligt, men jeg sætter kursen mod Langeland. I 2 år har jeg sejlet rundt med 2 antikke spil fra en gammel sejlbåd, der skulle skrottes. Jeg vil give dem til Danmarks lystsejlermuseum på Valdemar Slot, da de altid kan bruge originale reservedele. Det vist også ved at være 10 år siden, jeg var der sidst, hvilket er lidt pinligt for et medlem.

Nu er juli overstået, og jeg kan ikke se tilbage på den som en overdådig sommermåned. Men det skal siges, at den har været bedre end sidste år. Pyt også med det. Så længe jeg hygger mig og nyder friheden er intet spildt

Dagligt kommer der coastere i havnen og ligger til ved foderstofkompagniets store siloer. Når de vender i bassinet, bliver man helt nervøs, for det ser ud som om, de lige skal bruge pladserne her ved flydebroen, men det er heldigvis kun synsbedrag.

Rødby Havn – Bagenkop = 28 sm. 6 timer

Torsdag, d. 2. august

Det var lidt af et stuntnummer og komme på plads i Bagenkop. Efter noget søgning fandt jeg en ledig plads. Hvorfor den var ledig er oplagt. En tysker havde lagt sig på tværs, så hans stævnanker ravede godt ind over pladsen. Med lidt gefühl und behändigkeit lykkedes det mig at smyge forbi ham. Det er dejligt, for det er en suveræn god plads.

Efter formiddagens tordenbyge fik jeg pakket cyklen ud. Turen gik til Hulbjerg jættestue, en af de bedst bevarede i Danmark. Den er da også bare helt fantastisk (se billeder). Et par små piger og deres mor kom mens jeg nød udsigten fra højen. Jeg spurgte om de gad finde lemmen i gulvet til troldene. Pigerne bakkede straks ud, men alligevel tog de efter beroligende snak et par ture ind i kammeret.

Naturen her på det sydlige Langeland er utrolig smuk. Jeg kan varmt anbefale en lang visit.

Fredag, d. 3. august

Føj for den – nu er sommeren kommet til Danmark, og så er der kun 10 dage til kolbøttefabrikken kræver min tilstedeværelse. Har jeg ikke oplevet det før? Bagenkop er lige som Gedser en gennemløbshavn for tyskere, men trods størrelsen er her kun to toiletter og bad pr. køn, og tyskerne nærmest bor under bruseren. Badet må vente til en anden dag. Jeg må så bare bruge fluesmækkeren lidt oftere.

Cyklen blev pakket og båden klaret op. Vejret var fantastisk, men ikke vind nok til at holde sejlene. Fra Bagenkop til Marstal er der åbent vand, hvilket ”Sabrina” (autopiloten) klarer fint, men så er det ellers sejlrender resten af vejen til Svendborg. Farvandet i Det sydfynske Øhav er meget lavvandet, og man sejler i smeltevandsrender. Det er først den ene vej og så den anden vej, men de er fint afmærket. Færgerne fra Svendborg til øerne sejler meget her i sommertiden, så man skal hele tiden søge meget ud til siden og helst lidt på den forkerte side af bøjerne, da sejlrenderne er smalle og færgerne er nødt til at holde fuld fart. Det er specielt slemt, når vi er 2 både, der kommer i modsat retning, så kan færgen ikke holde til nogen af siderne, og selvom den globalt set er en lille skøjte, så er den rimelig bastant på den korte afstand.

Midt i Højestene Løb blev himmelen mod syd meget sort, og jeg vidste hvad der var i vente. ½ time senere kom der også en tordenbyge af dimissioner, jeg måtte blive ved rorpinden, så jeg blev rimelig våd, hvilket skyllede de fleste fluer væk. Bygen varede et kvarters tid, så klarede det op, og vejret blev igen dejligt. I dette gode vejr anduvede jeg Svendborg Marina, der ligger lidt vest for havnen og i udkanten af byen. Min gamle ven Kaj Stillinger plejer at have en Maxi 77 liggende her. Det kunne være hyggeligt om jeg møder ham. Her, som i flere havne, oplever jeg, at de hjemmehørende ikke vender deres røde skilt til grøn, når de sejler på tur. Det er en uskik og egoistisk, for det er ikke mere frustrerende end, at komme i en overfyldt havn, og se en masse tomme pladser med rødt skilt, der dagen efter stadig er tomme. Det er en kedelig og asocial tendens. Jeg var derfor ligeglad, jeg fandt en ledig plads med rødt skilt.

Bagenkop – Svendborg = 28 sm. 6 timer

Lørdag, d. 4. august

Natten forløb uforstyrret. Og her til formiddag er der endnu ikke kommet en sejler, for at gøre krav på pladsen. Jeg har da også læst en notits somewhere, hvor en sejler udtalte, at han ikke vendte skiltet, selvom han skulle på 3 ugers ferie, for han gad ikke selv karte rundt i havnen for at finde en ledig plads, når han kom hjem.

Efter midnat

Der er kulturdage i byen, så den minder meget om Århus Festuge. Kaj har som sædvanlig gang i mange ting, så jeg fik en fribillet til bluesaften i borgerforeningens gamle kulturhus. Det var rigtig god musik i hyggelige omgivelser, så efter at have fået blæst ørerne ind til siden, gik jeg en tur rundt om den smukke kirke. Der skulle holdes midnatskoncert med Kiev Kammerkor. Det lød spændende, så jeg blev bonnet for 150 kr., og jeg fandt en god plads på forreste række. Jeg elsker kirkekoncerter, for bedre akustik findes ikke i andre rum. Dette kor var helt fantastisk. 9 damer og 11 mænd kunne fylde hele det store rum og få det til at lyde som et kæmpe orgel. Første sæt var gamle russiske kirkesange, og det var utroligt flot. I andet sæt blev de mere folkelige, og spillede på panfløjte , pipirøvhest og meget andet sjovt mens de andre sang. Jeg er stadig helt eksalteret, så det var en god måde at afslutte dagen på. Nu er jeg også meget træt, så min gode køje kalder.

Mandag, d. 6. august

Søndagen startede lidt sent, da jeg sov lidt længe. Det var et fantastisk sommervejr, så efter opvågningsritualet, fik jeg klaret op i båden. Turen gennem Svendborg Sund er altid smuk i sådan et vejr, så jeg tog det stille og roligt og nød udsigten. Ved Valdemar Slot var den nye flydebro fjernet, så der var kun anlægsbroen til færgen. Den kan man ikke bruge, da færgen sejler konstant. Der var 3 muligheder. At kaste anker og svømme i land, eller puste Fætter BR plastikbåden op, eller kontakte Lystsejler Museet. Jeg ringede til dem, og de sendte en mand ned på molen, så snart færgen var sejlet. Da færgen var væk listede jeg stille og roligt ind til molen, og her stod sørme en ung mand fra museet. Jeg rakte ham posen med spillene og ønskede ham god søndag, mens han undrende gloede mundlam på mig. Kursen blev nu sat til Nyborg, hvor jeg anduvede først på aftenen.

Her til morgen er det efterår. Det regner, blæser og er rimeligt køligt. Det skulle klare op i løbet af eftermiddagen, så jeg vil bruge ventetiden med et besøg på Nyborg slot, det sprang jeg jo over sidste år (altså sejlede forbi Nyborg).

Jeg brugte eftermiddagen på sightseeing i midtbyen. Bydelen oser af historiens vingesus, og den er utrolig flot. Af slottet og voldgravene er kun bevaret vestfløjen og de indre voldgrave. Det hele er restaureret med nænsom hånd og respekt for det originale. Det er meget flot og interessant. Her holdt middelalderens konger ”Danehof”, før kongerne blev enevældig.

Tirsdag, d. 7. august.

Det blev til overnatning mere, for det var blevet lidt sent, og vejret var stadig ikke stabilt. I dag er det kun blevet værre. Man kan vel skrive: ”I begyndelsen var det værst, derefter blev det værre”! Det står ned i stænger og blæser 11½ Pellikan, så at besejle Nordlige Store Bælt og Sydlige Kattegat vil blive en anstrengende og meget våd oplevelse. Det gider jeg ikke – jeg har stadig ferie 😀

Desværre er mit bredbåndmodem gået i udú, så jeg må på biblioteket, da havnen ikke har Internet.

Kl. 16

ØV& 3*ØV – Det var klaret rimeligt op først på eftermiddagen, så jeg fik ordnet båden til afgang, med alt i kahytten stuvet godt af vejen, da vinden er frisk fra vest. Men mens jeg var i gang med at kaste fortøjningerne kom der en gevaldig skylle med meget kraftig vind. Jeg kom da hurtig under dæk og ventede ½ time. Nu så det fint ud, så jeg skulle ud, men det samme gentog sig. Det her er ved at udvikle sig til intervaltræning.

Kl. 21

Intet har forandret sig, så det bliver en nat mere i Nyborg.

Onsdag, d. 8. august

Yes – det regner ikke mere, men vinden har ikke aftaget og er gået i NV. Retningen er lige mod Samsø og Århus, so det vil stadig blive en fæl tur. Selv her i havnen har vinden godt fat i riggen, så båden ligger lidt uroligt. Efter morgenritualet blev jeg stædig og kastede mig over modemet. WD-40 har før været et vidundermiddel, så kontakterne fik en sjat med efterfølgende rengøring. Det ser ud til at virke, men på nedsat hastighed. Det kan være, at jeg ikke behøver at besøge biblioteket igen, for at opdatere dette skrift.

Når vinden har lagt sig, skal jeg over til mastekranen og skifte pæren i toplanternen. Selv om jeg har et par meget kraftige lygter, til at lyse på sejlene med, kan jeg bedst lide at lanternen virker. Men at kravle i toppen i hård vind, er ikke anbefalelsesværdigt, da mastetoppen har stort udsving selv i små krusninger.

Kl. 18

Uha – selv min tunge skridsikre gummimåtte i bunden af cockpittet er blevet flyttet af vinden. Der skal ellers meget til, at flytte den, så nu forstår jeg bedre hvorfor, det hyler i riggen. Jeg er glad for, at jeg ikke roder rundt ved Fyns Hoved, for det ville ikke være rart. Nu er endnu en nat betalt, men skidt – der kommer jo herrehåndbold DK/SE og maden er sat over, så der er dømt hjemlig hygge i køjen. I morgen ser vejrkortene bedre ud for færden mod NV. Det kan oven i købet være at jeg kan komme i masten før afgang. Vi får se.

Torsdag, d. 9. august

Det var en spændende håndboldkamp, bare ærgerligt at svenskernes målmand er så god.

Barometeret er stigende og vinden aftagende, men stadig for kraftig til, at jeg skal i masten og skifte pære. Efter middag tager jeg fortøjningerne og sejler ud til vestbroen for at vende snuden mod nord til Fynshoved. Derefter bliver det NV, og i øjeblikket er det lige i vindøjet, men jeg håber på, at vinden går mere i V inden, når jeg når derop. Jeg bliver nok nød til at tage ind til Kolby Kås på Samsø, da jeg ikke gider sejle i mod vinden hele vejen til Århus. Desværre er havnen og byen noget af det mest kedelige i landet.

Fredag, d. 10. august, Ballen – Samsø

Da jeg passerede Fyns Hoved kom vinden og bølgerne med fornyet kraft lige mod. Jeg måtte rebe storsejlet og trække genuaen ind og starte piskeriset bare for at komme fremad. 2 mil syd for Samsø kunne jeg godt se, at det var formålsløst at prøve vest om Samsø. Jeg måtte simpelthen finde læ på østsiden. Jeg gik tæt under land, og ganske rigtigt, det blev behageligt pludseligt at sejle på fladt vand. Det var ved at blive sent og mørkt, så jeg valgte at sejle ind til Ballen. Det er også en gennemsejlingshavn for tyskere, så de lå lag på lag. Heldigvis fylder jeg ikke så meget, så jeg sneg mig ind i bunden og fandt en dejlig plads mellem motorbådene. Her kan tyskerne ikke komme ind med deres flydende villaer, så her er dejligt stille. Jeg måtte dog forsøge 3 gange, da vinden havde godt fat i båden og pressede den ud fra pladsen, før jeg kom fra cockpittet og op på broen med forfortøjningen. Distancen fra Nyborg til Ballen blev 27 sm. På 9 t. 45 min., det er ikke imponerende med en gennemsnitsfart på under 3 knob. De sidste 30 sm. Til Århus skulle gerne forløbe mere fredeligt og hurtigere.

 

Lørdag, d. 11. august

Turen kommer så ikke til at forløbe hurtigere. Jeg valgte at sejle tilbage syd om Samsø og op til Tunø. Selvfølgelig var der modvind, og det begyndte da også at støvregne. Da jeg anduvede Tunø først på aftenen var det klaret op, og det var nu dejligt vejr. Man skulle tro der stadig var festival, for havnen er fyldt helt op. Bådene ligger lag på lag, så her var ingen mulighed for at finde en ledig plads. Jeg fandt dog Lars Stubbe fra bådelauget, så jeg lagde mig uden på ham. På Tunø dyrker man nogle af landets fineste grøntsager, så det var et must for mig at skaffe nogle rødbeder. Skolens alsidige pedel, laver nemlig nogle fantastiske syltede rødbeder. Ved havnen er en bod med friske grøntsager, og jeg fik da også straks købt en stor pose. Nu har pedellen noget lave, hvis han vil med til guleærter i Guldsmedgade 🤪

Denne sidste weekend i ferien byder selvfølgelig på pragtfuldt vejr, og det ville da være en dødssynd ikke at nyde den, så jeg har ikke travlt.

Søndag, d. 12. august

Kl. 17:15 lørdag lå jeg på min plads i Bådelauget Krogen. Føj det er nedern, hvorfor er ferier altid så alt for korte? Eller er det bare tiden der har sat hastigheden betydeligt op? Aftenen og natten i Guldsmedgade var ulidelig. Jeg var som en tiger i et bur. Jeg kunne ikke finde ro, så søndag morgen efter at have gennemgået bunken af rudekuverter, er jeg atter i båden. Jeg skal have afsluttet dette dokument, og båden skal klares op. De sidste morgener har jeg ikke haft mere Fernet Branca, og jeg har ikke købt en ny flaske, da jeg skal vænne mig til tilværelsen i 200 dage uden. Det er også nedern.

Jeg håber alle har nydt deres ferie, for det har jeg. Det har været et begivenhedsrigt vejr, og jeg har fået en masse spændende oplevelser. Det danske land er så rigt på natur – kultur og historie, at man ikke kan komme tomhovedet hjem efter en rundtur.

Udsejlet ca. 350 sømil